Tjekliste: 9 steps til din Q4-annoncering

November 2020

 

Black Week, Black Friday, Cyber Monday, for slet ikke at tale om julesalget. Q4 byder på årets vigtigste handelsdage, og der er ikke længe til, at de første af dem melder deres ankomst.

 

Black Week er den første af dem. Og skal dine annoncer på Facebook og Instagram storsælge, er det derfor ved at være sidste chance for at få styr på det hele.


I dette blogindlæg har vi kogt vores 6 års erfaring med at annoncere på Black Friday og de andre vigtige handelsdage for både danske og internationale virksomheder ned til en tjekliste med 9 konkrete to do’s og vores bedste råd til, hvad du her i slutspurten skal fokusere på for at komme i mål med en succesfuld Q4-annoncering. 

 

 

 

Lad os starte med, hvad du skal have styr på, inden din kampagne går i luften:

 

Enhver kampagne på Facebook og Instagram, der skal skovle penge i kassen, kræver et grundigt forarbejde. Her er en liste over de ting, du skal have styr på, inden det går løs.

 

 

Sæt den korrekte Pixel-tracking op

Pixels er den kode, der gør, at du kan få værdifulde indsigter i potentielle kunder og deres brugerrejser. Læs mere om Pixels her.

 

 

 

Gør din kunderejse let og elegant

Jo mere besværlig din kunderejse er, jo større chance er der for, at dine potentielle kunder shopper hos konkurrenten i stedet.

 

Invester derfor tid i at gå din kunderejse efter i brugervenlighedssømmene. 

 

Læs mere om, hvordan du gør det her.

 

 

 

Beslut dig for en annonceringsstrategi 

En vigtig del af hele dit arbejde med at skabe en succesfuld strategi for Black Friday ligger i at udvælge den rette annonceringsstrategi. Læs mere om 5 forskellige strategier, og hvordan de kan mikses til forskellige målgrupper i vores e-bog. 

 

 

 

Opbyg målgrupper, og opdater dem inden det går løs

Husk at opbygge dine målgrupper og at opdatere dem inde i Business Manager, så den nyeste data om både nye og eksisterende målgrupper er dugfriske, når de vigtige handelsdage byder sig.

 

 

 

Vælg annonceformater, og producer content 

Når du har krydset valg af strategi og målgruppe af to do-listen, er din opgave at udvælge annonceformater og at producere content. Her er vores anbefalinger:

 

 

    • Produktbilleder med tydelige, farvede baggrunde performer godt.

 

 

    • Varieret indhold er en sikker vinder. Sørg for at have et godt miks af billeder og videoer (videoer kan indsamle data om målgrupper).

 

 

    • Udnyt forskellige formater og størrelser (stories, højformat, kvadrat).

 

 

    • Brugergeneret indhold (f.eks. anmeldelser og brugernes egne billeder af dine produkter) fungerer godt, fordi det tilfører et social proof til dine produkter/services.

 

 

    • Lav forskelligt indhold til forskellige brugerrejser. Alt afhængig af, hvilken målgruppe du taler til, og hvor i brugerrejsen målgruppen er henne, er det altafgørende, at du tilpasser dine budskaber til det. Det kan du læse mere om i vores e-bog.

 

 

    • Overvej budskaber. Hvis du har tid til det, så sæt forskellige budskaber op overfor hinanden. Er det 25% eller ‘To for én pris’, der performer bedst? Performer 25% og ingen gratis fragt godt? Skal der gives gratis fragt med, før kunden afgiver en ordre? Eller er det hurtig levering, kvalitet og service, der trigger salget?

 

 

    • Facebook anbefaler at køre med automatiske placeringer. Test, om de virker lige så godt for dig, som de virker for os. Engang imellem kan det give mening at begrænse sine placeringer f.eks. til feed og story, men prøv som udgangspunkt at stole på Facebooks annonceringsevner.

 

 

    • Afprøv forskellige målsætninger. Selvom konverteringsmålsæt- ningen umiddelbart kan synes som den direkte vej til salg, skal der engang imellem andre målsætninger til. Test af, hvad der virker for dig.

 

 

    • Afprøv forskellige annonceformater. Når det kommer til salg, er vores favoritter Dynamic Product Ads (DPA), karruseller, Single Images og Stories.

 

 

 

 

Opret produktkataloger på Facebook 

Ønsker du at personliggøre dine annoncer og at gøre det muligt at shoppe dine produkter direkte gennem dine annoncer ved brug af DPA, er det vigtigt, at dit produktkatalog er opdateret og korrekt sat op. Det kan du læse mere om på side i vores e-bog.

 

 

 

Sæt en smertegrænse, og vælg en budstrategi

Overvej, hvad du gør, hvis en eller flere kampagner ikke har en positiv ROAS. Vil du bare fyre 100.000 kr. af, selvom dine annoncer performer dårligt? Og vil du omvendt skrue op for dit budget, hvis dine annoncer performer overraskende godt? 

 

Beslut dig samtidig for, om du vil ty til Facebooks automatiske evner og lade dem styre dit budget, eller vil du manuelt gå ind selv og byde pr. konvertering, cost per click m.fl.? Vi anbefaler det første. 

 

 

 

 

Sæt dine annoncer op, og send dem til godkendelse

Der er stor kamp om annoncepladserne og Facebooks algoritmer knokler for at godkende annoncer. 

Sørg derfor for, at dine annoncer er sat op og sendt til godkendelse god tid inden, så du undgår, at dine annoncer ikke går live i tide.

 

 

 

Det var det, du skal huske at have styr på, inden kalenderen Q4s første handelsdage melder deres ankomst. Her er, hvad du skal huske, når de vigtige handelsdage er i gang.

 

 

 

Når din kampagne er gået i live

 

Så snart dine kampagner  er skudt i gang og forhåbentligt ruller derudad, består dit arbejde primært af at evaluere og optimere.
 

 

Hold øje med dine kampagners performance, og optimér løbende

 

Følg op på, hvordan det går med dine kampagner. Har du fulgt punkterne i ovenstående afsnit, har du allerede gjort dig overvejelser omkring, hvad du skal gøre, hvis en kampagne performer bedre end en anden.

 

Når du optimerer, skal du gøre det på alle tre niveauer. Dvs. kampagne-, annoncesæt- og annonceniveau. Vi foreslår, at du særligt holder øje med disse parametre:

 

Trafik:

 

  • Pris pr. landing page view · CTR (link)

 

Konvertering:

 

  • Pris pr. køb
  • Pris pr. tilføjelse til kurv
  • ROAS (return on ad spend)

 

OBS: Vær opmærksom på, at det kan have konsekvenser for din annoncering og skabe dårligere resultater, hvis du roder for meget rundt i Ads Manager og konstant skruer op og ned for din annoncering.

Få eksklusive learnings fra vores samarbejde med danske og globale virksomheder. Tilmeld dig nyhedsbrevet!

.