Lynoplevelser

Lynoplevelser: Skab interaktion, der konverterer

Hvorfor bruger ALLE ikke Lynoplevelser, kunne man fristes til at spørge?… Annonceformatet, der også kaldes kanvasannoncer, byder nemlig på nogle vilde muligheder, som alt for få har fået øjnene op for. Med Lynoplevelser kan du omdanne dine Instagram og Facebook annoncer til fængende, interaktive universer, der kan løfte dit brugerengagement – og din konverteringsrate – til helt nye højder.

 

Hvad er det nu lige Lynoplevelser er?

 

Først skal vi nok lige have rundet, hvad en Lynoplevelse egentligt er for en størrelse. Der hvor Lynoplevelser virkelig træder frem er, at du har mulighed for at skabe en fullscreen oplevelse, hvor brugerne kan gå på opdagelse – mens de stadig er på Facebook eller Instagram.

 

Det gør blandt andet Lynoplevelser ideelle til at brande din virksomhed eller dit produkt.

 

Du kan designe din Lynoplevelse fuldstændigt, som du vil, med videoer, tekst, billeder, gifs, og carousels (hvor brugeren selv swiper sig igennem dit indhold) og meget mere. Der er desuden mulighed for at indsætte et interaktiv kort eller en kontaktformular i bunden. Samtidigt kan du lave masser af indgange til dit website og integrere mange forskellige call to actions.

 

Skabt til utålmodige Smartphone-brugere

 

Dine kunder er på mobilen mere end noget andet sted, og det er derfor en kæmpe fordel, at Lynoplevelser er designet til smartphones og loader lynhurtigt – på mindre end 1 sekund (lidt ligesom Instant Articles, hvis du kender dem).

 

Når man skal klikke ind på et website fra mobilen, tager det lidt tid, fordi de kan være ‘tunge’ at loade. Det er lidt småirriterende, og nogle hopper fra i processen. Men med Lynoplevelser kommer folk altså straks ind i dit brandunivers – uden at vente og uden ekstra kliks.

 

Og når brugerne først har åbnet Lynoplevelsen, er der langt større sandsynlighed for, at de så rent faktisk vil bruge tid og energi på at klikke videre til dit website.

 

Derfor kan det være en rigtig god, alternativ løsning, fremfor at oprette decideret landingpages, som er meget dyrere at producere end en Lynoplevelse. Annonceformatet koster nemlig kun dine arbejdstimer og kreative input!

 

Genialt til at skabe interaktion – der konverterer

 

Den helt store fordel ved Lynoplevelser er, at de er vildt gode til at få folk til at engagere sig og interagere (Vi oplever at vores målgrupper i snit bruger 40-60 sekunder i en Lynoplevelse – hvilket er MEGET lang tid for en Instagram eller Facebook annonce). Og når folk interagerer, skaber de en relation til dit produkt eller brand – hvilket gør dem mere imødekommende over for dine ønskede calls to action.

 

Bruger du Lynoplevelser rigtigt, kan du få en højere Click Through Rate (hvilket vil sige, at mange går videre til dit website) og i sidste ende få flere til rent faktisk at købe dit produkt. Og det er jo dét, der er pointen med det hele ?

 

Hvad kan du bruge Lynoplevelser til?

 

Med Lynoplevelser kan dine brugere gå på opdagelse i dit brand eller dit produkt – og virkelig få en personlig oplevelse af det.

 

Du kan for eksempel omdanne et magasin eller en guide til en interaktiv annonce, som brugerne kan ‘bladre’ rundt i. Eller du kan designe et form for spil, som brugerne skal navigere sig igennem.

 

Ejendomsmæglere har brugt formatet til at ‘fremvise’ ejendomme. Og er du inden for rejsebranchen kan du lade brugerne udforske en bestemt destination, få en følelse af stedet og relatere til, hvilke aktiviteter de ville lave dér.

 

Vi lancerede for nyligt en Lynoplevelse for Lego Wear, hvor brugerne kunne sammensætte et outfit ud fra deres kollektion via caroussel funktionen – en super relevant løsning for alle inden for modebranchen.

 

 

Vil du se konkrete eksempler på nogle vildt lækre canvas annoncer, så læs videre her:  http://blog.hellosocial.com.au/blog/8-examples-of-amazing-facebook-canvas-ads

 

Vil du gerne lære at bruge Facebooks annonceformater optimalt? Vi kan skræddersky en workshop for dig og din virksomhed, så kontakt os for at høre mere.

 

Interesseret i en workshop?

 

 


 

[]
1
Få flere nyheder direkte i din inbox. Tilmeld dig vores nyhedsbrev her:
keyboard_arrow_leftPrevious
Nextkeyboard_arrow_right