Gør dine dårlige Facebook annoncer til en guldgrube

April 2019

 

Dårligt præsterende Facebook annoncer er lidt en øv-oplevelse, og de fleste vælger nok bare at stoppe annoncerne, og så komme videre. Men med Facebook’s nye værktøj, Diagnose for annoncerelevans, kan du i stedet nemt se, hvad der er gået galt – og få anbefalinger til, hvad du skal lave om for at optimere annoncerne.

 

På den måde kan dine svipsere altså gå hen og blive guld værd.

 

 

Hvorfor floppede din Facebook annonce?  

 

Dine annoncers succes er ofte tæt forbundet med, hvor relevante modtagerne opfatter dem. Diagnose for annoncerelevans er derfor helt klart et nyt favoritværktøj i Facebook’s toolbox.

 

For står du med en annonce, der har floppet i forhold til målsætningen, kan redskabet nemlig lynhurtigt diagnosticere, hvorfor målgruppen ikke synes den er relevant: om det skyldes annonceindholdet, oplevelsen af din landingsside, eller fordi den ikke er rettet skarpt nok mod målgruppen.

 

Naturligvis kan du også bruge diagnosticeringsværktøjet på annoncer, der performer godt i forvejen. Men Facebook anbefaler selv kun at bruge det til de ringe præsterende annoncer, da det er hér, værktøjet er mest effektivt.

 

 

Er dine annoncer bedre/dårligere end konkurrerende annoncer?

 

Helt konkret, så vurderer Diagnose for annoncerelevans dine annoncers relevans ud fra tre parametre:

 

  • Kvalitet: hvordan opfattes din annonces kvalitet, sammenlignet med andre annoncer, der rettes mod samme målgruppe?
  • Interaktionsrate: hvor ligger din annonces forventede interaktionsrate, i forhold til andre annoncer, der rettes mod samme målgruppe?
  • Konverteringsrate: hvor ligger din annonces forventede konverteringsrate, i forhold til andre annoncer, som har samme mål, og som rettes mod samme målgruppe?

 

Når du har resultaterne af diagnosen, kan du finde en kort forklaring af problemet her og, ikke mindst, et forslag til en løsning, som du kan gå videre med.

 

Hvis du bruger Diagnose for annoncerelevans systematisk, kan du altså løfte hele bundniveauet for dine kampagner – og undgå at kaste penge efter ineffektive annoncer.

 

What’s not to like? ?

 

Kom i gang med Diagnose for annoncerelevans

 

Vil du gerne i gang med at bruge det her (ret så geniale) værktøj, er det heldigvis nemt at gå til. Diagnose for annoncerelevans er allerede en standardkolonne i den forudindstillede kolonne Effektivitet. Vil du have den i dine brugerdefinerede kolonner, skal du blot tilføje den manuelt. Du kan læse mere om brugen af Diagnose for annoncerelevans her.

 

 

Og så er det ellers bare om at komme i gang med at omdanne dine svipsere til en værdifuld indtjeningskilde ?

 

Har du nogle spørgsmål om Diagnose for annoncerelevans, er du meget velkommen til at kontakte os på telefon 7199 3736 eller sende os en mail på kontakt@cpcsocial.dk

 

Vi sammensætter også gerne en workshop til din virksomhed om, hvordan I får mest muligt ud af Diagnose for annoncerelevans og andre dele af Facebook’s analyseværktøjer.