Giv dine kampagner superkræfter med automatiseret annoncering

Juni 2019

 

Kunne det ikke være fedt, hvis dine annoncer altid var optimeret mod at ramme de helt rigtige mennesker på de helt rigtige tidspunkter og placeringer, uden at du konstant selv skulle ind og tjekke Business Manager?

 

Den hjælp tilbyder Facebook at give dig med deres nye automatiserede metode, Power 5, der løfter dine annoncer til et helt nyt niveau, og gør dit liv som annoncør lidt lettere.

 

I det her blogindlæg gør vi dig klogere på, hvad du kan bruge metoden til.

 

 

De fantastiske 5

Power 5 er en metode, der bygger på Facebooks AI-system. Metoden kombinerer 5 forskellige funktioner på én gang. De er alle enormt effektive hver for sig, men sammen får de deciderede superkræfter og fører til:

 

  • bedre performance
  • automatisk og løbende optimering
  • bedre måling og rapportering
  • hurtigere mulighed for at opskalere dine kampagner

 

 

Power 5-metoden består af:

  1. Automatisk avanceret matchning
  2. Optimering af kampagnebudget
  3. Simplificeret kontostruktur
  4. Automatiske placeringer
  5. Dynamiske annoncer

 

Du kender måske til nogle af funktionerne. Men lad os for en sikkerheds skyld tage en guidet tour gennem listen, så du ikke er i tvivl om, hvilke superkræfter funktionerne hver især byder på.

 

 

Automatisk avanceret matchning

Automatisk avanceret matchnings superkræft er, at den gennem dine installerede pixels kan opsamle hashkrypterede kundedata fra dit website (som for eksempel e-mails, telefonnumre osv.) og matche dem med Facebooks egne data.

Det kan du bruge til:

 

  • at øge antallet af konventering
  • at øge størrelsen af din brugerdefinerede målgruppe o
  • at sænke din pris pr. konventering.

 

 

Optimering af kampagnebudget

Optimering af kampagnebudget, også kaldet Campaign Budget Optimization (CBO), har den superkræft, at den optimerer dit annoncebudget helt af sig selv, så du slipper for at sidde og gætte på, hvordan budgettet bedst fordeles.

 

Funktionen sørger for, at dine annoncekroner løbende fordeles derhen, hvor de giver mest værdi for pengene, uden at du behøver at løfte en finger.

 

Psst.. det er en god idé at sætte sig ind i funktionen, da Facebooks mål er at gøre den obligatorisk. Du kan læse mere om funktionen her.

 

 

Simplificeret kontostruktur

Hver gang du ændrer noget i dine annoncekonti, skal Facebook sætte sig ind i dine ændringer og annoncer på ny.

 

Vil du have Facebooks hjælp til at skabe de bedst mulige resultater, er færre kampagner, færre adsets og færre annoncer løsningen, da det gør det nemmere for Facebooks algoritmer at overskue og foretage optimeringer.

 

Rydder du op i din annoncekonti, er du derigennem med til at styrke de andre funktioner og underbygge deres superkræfter.

 

Automatiske placeringer

Annonceplaceringer er de forskellige steder, du kan vise dine annoncer. For eksempel i feed, messenger eller stories.

 

Automatiske placeringer er en superfunktion, der med sit sypersyn automatisk og løbende kan gennemskue og udvælge de placeringer, der giver dig flest af de hændelser, du har optimeret imod. Det kan for eksempel være konverteringer, trafik, kliks eller noget helt fjerde.

 

Funktionens algoritmer sikrer, at du får flest optimeringshændelser til den laveste gennemsnitspris. Facebooks algoritmerne stiler ikke mod den laveste pris for hver enkelt placering, men sørger for, at hele kampagnen fås så billigt som muligt. Derfor vil du også kunne opleve, at nogle placeringer har en højere pris end andre.

 

 

Dynamiske annoncer

Dynamiske annoncers superkræft er, at de kan skræddersy indholdet i dine annoncer, så hver bruger ser netop de produkter, der er relevante for dem.

 

Det sker ud fra data om brugenes adfærd på dit website, din app eller andre steder på nettet.

 

Med dynamiske annoncer slipper du altså for manuelt at fylde nyt indhold på dine annoncer og gætte dig til, hvad brugerne vil se.

 

I stedet uploader du bare dit produktkatalog en enkelt gang og opretter én kampagne, og så sørger Facebook for resten.

 

Priser og tilgængelighed bliver automatisk opdateret og annoncerne kører, så længe du ønsker. Smart, ikke?

 

 

 

 

 

Det var det om de fantastiske 5.

 

 

 

Har du brug for undervisning i, hvordan din virksomhed implementerer Power 5, afholder vi gerne en skræddersyet workshop for dig og dine kollegaer. Ellers kan du læse endnu mere om metoden her.

 

 

 

 

Få eksklusive learnings fra vores samarbejde med danske og globale virksomheder. Tilmeld dig nyhedsbrevet!

[]
1
Vil du modtage guiden "Den uundværlige guide til annoncering på Facebook og Instagram"?Du siger samtidig ja til at modtage guide i fremtiden

Du siger samtidig ja til, at vi udover det månedlige nyhedsbrev fremover må sende dig guides, whitepapers og lignende materiale.

keyboard_arrow_leftPrevious
Nextkeyboard_arrow_right