Giv dine kampagner super power med automatiseret annoncering

Det er ved at være old school at prøve at sammenstrikke den optimale annoncerings-taktik manuelt.

 

Fremtidens SoMe-annoncører bruger i stedet en automatiseret tilgang, der er i stand til at løfte dine resultater til et helt nyt niveau. Teknikken kaldes Power 5 og består af fem aspekter – lær alt om den, her!

 

The Fab Five

Power 5 metoden handler dybest set om at kombinere fem forskellige tilgange på én gang. De er alle vildt effektive hver for sig, men når du bruger dem sammen, ja så får de decideret super power.

 

 

Power 5 taktikken består af:

 

  1. Automatisk avanceret matchning
  2. Optimering af kampagnebudget
  3. Simplificeret kontostruktur
  4. Automatiske placeringer
  5. Dynamiske annoncer

 

Når du bruger de fem tilgange sammen, får du:

 

  • Bedre performance
  • Automatisk og løbende optimering
  • Bedre måling og rapportering
  • Hurtigere mulighed for at opskalere dine kampagner

 

 

Rimelig fedt, ikke? Det er da værd at kigge lidt nærmere på…

 

Du kender måske lidt til nogle af punkterne – og måske endda dem alle. Men lad os lige tage en guidet tour gennem listen, og se hvad de hver især går ud på, og hvad der er deres individuelle power⚡️  

 

Automatisk avanceret matchning

Automatisk avanceret matchning har den særlige evne, at den kan opsamle hashkrypterede kundedata fra dit website (som for eksempel e-mails, telefonnumre osv.) og gennemskue, hvilke Facebook-profiler, de hører til.

 

Den slags informationer kan ellers normalt ikke kobles til personer på Facebook. Når man laver brugerdefinerede målgrupper, har man dermed typisk ikke Facebook-oplysninger på ALLE besøgende.

 

But here comes Automatisk avanceret matchning to save the day⚡️ For med den funktion bliver så godt som AL din kundedata nemlig forbundet til personer på Facebook.

 

På den måde får du et langt bedre grundlag at arbejde med, når du skal gøre dine kopimålgrupper større. Og den større mængde data gør også dine tilskrivninger endnu mere præcise.

 

 

Optimering af kampagnebudget

Optimering af kampagnebudget, også kaldet Budget Optimization, er en anden super-funktion. For den kan nemlig optimere dit annoncebudget, helt automatisk – så du slipper for selv at sidde og gætte på, hvordan budgettet bedst fordeles.

 

Funktionen sørger for, at dine annoncekroner løbende kanaliseres derhen, hvor de giver mest værdi for pengene, uden at du behøver at løfte en finger! 

 

Budget Optimization giver langt mere omkostningseffektive kampagner og er samtidigt en meget nemmere løsning end at styre budgettet manuelt. Så med det supertool slipper du for at få grå hår over at bakse med budgettet!

 

 

(Psst!… Budget Optimization bliver, i øvrigt, obligatorisk at bruge fra september 2019. Så den er vigtig at få styr på! Her kan du læse lidt mere om funktionen. Og du er naturligvis også velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for hjælp)  

 

Simplificeret kontostruktur

For at Budget Optimization skal virke bedst muligt, er det vigtigt, at du har en så simpel kontostruktur som muligt. Det går simpelthen ikke at have gamle ad sets eller 40 gamle annoncer liggende.

 

Ja, kort sagt – lad være med at være et rodehoved! 

 

Hold dig i stedet til 1 kampagne og 3 ad sets med 3-4 annoncer i hver. Så har du en enkel struktur, der gør det nemmere for Facebooks AI at fordele budgettet til de ad sets/annoncer, der sikrer størst ROI. 

 

En frisk hovedrengøring på annoncekontoen gør altså Budget Optimization til et endnu stærkere redskab 💪⚡️

 

Automatiske placeringer

Annonceplaceringer er de forskellige steder, du kan vise dine annoncer – såsom feedet, stories, marketplace osv.

 

Automatiske placeringer er en superfunktion, der automatisk og løbende udvælger de placeringer, der giver dig flest af de hændelser, du har optimeret imod. Det kan for eksempel være konverteringer, trafik, kliks eller noget helt fjerde.

 

Ligesom med Budget Optimization, så sikrer algoritmerne, at du får flest optimeringshændelser til den laveste gennemsnitspris. Det er altså vigtigt at sidde på hænderne, hvis du ser, at en placering har en højere pris end andre.

 

For algoritmerne stiler ikke mod at sikre den laveste pris for hver enkelt placering, men sørger for at HELE kampagnen får flest optimeringshændelser til den laveste GENNEMSNITSPRIS.

 

Funktionen kan altså med sit supersyn gennemskue, hvilken præcis sammensætning af placeringer, der på den lange bane giver dig allerflest optimeringshændelser billigst – og her har vi dødelige mennesker jo ikke en chance for at følge med.

 

Så kort sagt: Læn dig tilbage og lad funktionen do it’s magic!

 


Dynamiske annoncer

 

Dynamiske annoncer har den særlig evne, at de kan skræddersy indholdet i dine annoncer, så hver bruger ser netop de produkter, der er relevante for dem.

 

Det sker ud fra data om brugenes adfærd på dit website, din app eller andre steder på nettet.

 

Med denne annoncetype slipper du altså for hele tiden at manuelt fylde nyt indhold på dine annoncer og gætte dig til, hvad mon brugerne vil se.

 

I stedet uploader du bare dit produktkatalog en enkelt gang og opretter én kampagne – og så sørger annoncen selv for, at de rigtige personer ser de rigtige produkter. 

 

Priser og tilgængelighed bliver automatisk opdateret og annoncerne kører, så længe du ønsker. Smart, ikke?

 

Overmenneskeligt gode kampagner

 

Hver del af metoden er, som nævnt, vildt effektiv i sig selv. Men du kan nok se for dig, hvad der sker, når man gør det hele på én gang!

 

 

Så bliver der er virkelig tale om overmenneskeligt gode kampagner⚡️

 

Har lyst til at give dine kampagne super power, ja så er det altså bare med at kaste dig ud i Power 5. Du kan læse endnu mere om metoden her.

 

Har du brug for undervisning i, hvordan din virksomhed implementerer Power 5, afholder vi gerne en skræddersyet workshop hos jer.

 

Du er, som altid, også velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål, på tlf. 7199 3736 eller mail: kontakt@cpcsocial.dk.

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få eksklusive learnings fra nationale og internationale kunder

[]
1
keyboard_arrow_leftPrevious
Nextkeyboard_arrow_right