Client Marketing Manager

Vi søger en ny medarbejder.

 

Du skal hjælpe vores kunder med deres SoMe marketing – primært annoncering på Facebook og Instagram, men Snapchat, Pinterest og LinkedIn kan også komme på tale.

 

Om dig

Du har i større eller mindre omfang arbejdet med annoncering på Facebook og Instagram. Dit nuværende niveau er ikke det vigtigste, vi skal nok lære dig, alt du behøver, men du skal brænde for social media marketing og i særdeleshed paid social. Du har en god forståelse for digital markedsføring generelt, og det er helt klart en fordel, hvis du er bekendt med, at det primære annonceredskab på Facebook ikke er ‘boost-knappen’.

 

  • Du evner at sætte dig i vores kunders sted, sælge deres produkter, services og ydelser.
  • Vi forventer, at du kan arbejde selvstændigt og fokuseret, at du gør dig umage, og at du vil gøre en forskel for vores kunder og deres bundlinie – hver dag.
  • Du er ikke bange for data, og du brænder for hele tiden at skabe bedre resultater for vores kunder. Du trives med kundekontakt og dialog og er skarp til at formidle resultater.
  • Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor du kommer til at arbejde med en alsidig portefølje af virksomheder. Du får masser af faglig sparring, og vi stræber hele tiden efter at sætte barren højere.
  • Du har rig mulighed for at påvirke din egen hverdag, og dine idéer er værdsat. Der er ikke langt fra tanke til handling, og selvom vi stræber efter højest mulige faglige niveau og drives af fælles succes, så er tonen uformel og stilen afslappet. Der er mulighed for hjemmearbejdsdage, hvis det passer dig bedst. Vi går ikke op i, hvornår du møder, eller hvornår du forlader kontoret. Til gengæld går vi op i, at du er ambitiøs og engageret både i forhold til dine kunder, dine kolleger og CPC Social som arbejdsplads.

 

Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor du kommer til at arbejde med både mindre, lokale men også globale kunder.

 

Vi arbejder blandt andet for Signify, Rudolph Care, Eva Solo, AIDS-Fondet, FDM, Center for Offentlig Innovation, SteamRex, Kolding Storcenter, Biografklub Danmark, Rådet for Sikker Trafik og mange flere.

Vi har ikke noget ønske om at være de største, men stræber efter at være de bedste

 

 

Om CPC Social

Vi laver adfærdsbaseret annoncering, der kan måles hele vejen ned til bundlinjen. Hos os ved du altid, hvad du tjener på vores indsats. Vores fokus ligger på annoncering via sociale medier primært på Facebook og Instagram. Vi skaber resultater baseret på viden, hands on-erfaring og knastør data.

Hvis du synes, at din profil matcher vores ønsker, så send en ansøgning til Christian Strandberg på cs@cpcsocial.dk. Hvis du har spørgsmål, så er du meget velkommen til at ringe på 26301496. Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Ansøgningsfrist 26. marts 2021

Arbejdssted: Frederiksberg

Ansættelsesstart: 1. maj eller efter aftale